Hos Kelfae Lofter forhandler vi bafler, hvilket vil sige vertikale lydabsorbenter. Der er med andre ord tale om lydabsorberende plader, som hænger lodret. Vi leverer akustikplader til institutioner og virksomheder i hele Danmark, herunder arkitekter, entreprenører og håndværkere.
Vertikale lydabsorbenter giver plads til sprinklersystemer
I dag stilles der store krav til fysisk trivsel for blandt andet ansatte på arbejdspladser og elever i undervisningslokaler. Især støj kan være en forstyrrende faktor for koncentrationen, og her kan lydabsorberende plader spille en afgørende rolle.
Vi har specialiseret os i god akustik, og mange af vores akustikplader skal installeres horisontalt, men det er ikke altid muligt at opsætte horisontale loftplader. Det kan være i offentlige rum eller industrielle bygninger, hvor der for eksempel er sprinklersystemer. Derfor kan det være nødvendigt at gøre brug af vertikale lydabsorbenter – bafler.
En baffel er i korte træk en lydabsorberende plade, hvis formål er at hænge frit for at absorbere noget af den lyd, der kan forekomme i større åbne rum. Vi forhandler vertikale lydabsorbenter af mærket Parafon, som er kendt for sin høje kvalitet og for sine miljøvenlige tiltag i forbindelse med både produktion og materiale.
Læs også om AMF Thermatex Fresko, AMF Thermatex Star samt gitterlofter.