PARAFON Direct er en lydabsorbent designet specielt til at opnå den bedst mulige lydabsorbering og funktion ved direkte montering med limning mod loft.
Overfladen er beklædt med Classic indfarvet glasfibervæv, og de lige kanter er dækmalede og kan efterlades synlige, hvis det ønskes.
PARAFON Direct muliggør hurtig forbedring af lydabsorberingen i problematiske lydmiljøer som f.eks. trappeopgange, vaskerum, forsamlingslokaler og kantiner.
Direct har den højeste brandklasse, A1, iht. EN 13501-1 og har en kerne af ubrændbar stenuld, der holder sig formstabil selv ved meget høje temperaturer i tilfælde af brand.